Bukkejagt og Riffeljagten 2025
Onsdag den 19 marts kl. 19.00 i Klubhuset:
Møde vedr. bukkejagten 2025. Herunder lodtrækning om stykkerne i de første 3 uger af bukkejagten og holdinddeling. (16/5 til og med 6/6)
Bukkepremieren:
Traditionen tro arrangeres der bukketræf på premieremorgenen kl.8.30 med kaffe og rundstykker i klubhuset. (Området ved klubhuset er fredet til kl.8.00 af hensyn til de, der har jagten her).
Meldepligt:
Udvalget gør opmærksom på, at nedlæggelse af råvildt eller hjortevildt skal meldes til bestyrelsen senest dagen efter.
Betaling:
Betalingen for deltagelse i bukke- og hjortevildtjagten SKAL foregå på mødet den 19. marts. Hvis man er forhindret i at deltage på mødet, kan tilmelding foregå til en jagtkammerat eller til et medlem af riffeludvalget, sammen med betalingen.
I lighed med sidste år er der èn pris for deltagelse i riffeljagt. Deltagelse i jagten koster 500,- kr., som dækker deltagelsen i både bukkejagt og hjortevildtjagten. I prisen er inkluderet 1stk. buk eller 1 stk. andet råvildt på frijagtstykkerne.
Hvis man er så heldig at nedlægge at stykke hjortevildt, er man forpligtet til at købe det for 20,- kr/kg brækket vægt.
Arbejdsdag:
Arbejdsdagen er aftalt til lørdag den 12. april kl. 9.00 ved klubhuset.
OBS – OBS. Igen i år har riffeludvalget vedtaget, at deltagelse i arbejdsdagen er obligatorisk . I år tjekker udvalget områderne inden mødet og laver en beskrivelse af opgaverne på hvert enkelt område. Såfremt dette arbejde ikke bliver udført på et område vil området blive udlagt som frijagt, dvs at alle bukkejægere kan bruge det under hele bukkejagten.
Carina, Nethe og Anders Feldborg tjekker tårne/stiger ca. 1 uge inden bukkejagten, for at sikre at nødvendig vedligehold er foretaget.